I over 15 år har jeg arbejdet med mennesker, ledelse og udvikling i både mindre scale-ups og store, globale organisationer. Jeg har fulgt mange mennesker gennem forandringer, nye roller, konflikter, pres og perioder, hvor arbejdslivet har udfordret dem – og jeg har oplevet, hvor stor betydning vores relationer, trivsel og måde at være sammen på har for, hvordan vi har det.

Gennem årene er min interesse i stigende grad blevet rettet mod det, der ligger bag det, vi gør og præsterer. Hvad sker der med os, når vi føler os utilstrækkelige? Når vi stiller meget høje krav til os selv? Når vi mister retningen, bliver fastlåste i bestemte mønstre eller har svært ved at mærke, hvad vi egentlig har brug for?

I dag er jeg i gang med mit fjerde år på psykoterapeutuddannelse ved SEOP, hvor jeg arbejder oplevelsesorienteret, fænomenologisk og eksistentielt. Her er fokus ikke kun på at forstå det, der sker, men også på at undersøge det sammen – med opmærksomhed på følelser, kroppen, relationen og den enkeltes oplevelse.

Jeg er optaget af det menneske, der står foran mig, og af det, der viser sig i rummet mellem os. Nogle gange handler det om selvkritik, præstationspres eller følelsen af ikke at være god nok. Andre gange om relationer, livsvalg, forandringer, sorg, tvivl eller et ønske om at finde en anden måde at være i livet på.

Min baggrund fra arbejdslivet betyder, at jeg også kender den virkelighed, mange af mine klienter kommer fra. Jeg ved, hvad det kan betyde at være leder, have ansvar for andre, stå i forandringer eller forsøge at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen.

For mig behøver psykoterapi derfor ikke at være adskilt fra arbejdslivet. Vi tager hele mennesket med ind i rummet. Det kan også være en leder, der ønsker at forstå sig selv bedre, en person der er blevet fanget i præstationspres, eller et menneske, der længes efter at kunne være mere sig selv – både på arbejde og i livet.